Aarhus Havns historie

Havnen flytter fra åen i Aarhus til kysten på det område, vi i dag kalder Mellemarmen. Etableringen af kysthavnen med større vanddybde betyder, at dampskibe nu kan ligge til. Man er ikke længere afhængig af vinden for at kunne sejle, og det sikrer stabil handel i byen.

Den nye kysthavn betyder, at Aarhus hurtigt tiltrækker Jyllands største købmænd, der selv anlægger og betaler havnen. Kysthavnen importerer på dette tidspunkt især kul og jern og eksporterer især korn.

Jernbaneforbindelsen til havnen bliver opført og gør Aarhus til centrum for handel mellem Jylland og udlandet – især England.

Befolkningstallet stiger fra omkring 5.000 til over 50.000 fra 1840 til 1900, hvormed Aarhus vokser sig større end både Randers, Aalborg og Odense og bliver Danmarks andenstørste by. Befolkningstilvæksten skyldes især det voksende erhvervsliv og efterspørgslen efter arbejdskraft.

Aarhus Oliefabrik flyttes fra Bruuns Gade til Sydhavnen. Med 500 medarbejdere står oliefabrikken for over 10 procent af Danmarks eksport (svarende til Novo Nordisk i dag).

Kraftværker, et svineslagteri og elektricitetsvæsenet åbner også på havneområdet og skaber endnu flere arbejdspladser.

Aarhus Havn importerer i starten af det 20. århundrede især foderstoffer, tømmer og kul og eksporterer stadig især korn.

Aarhus Kommune runder 100.000 indbyggere og manifesterer sin position som Danmarks andenstørste by.

Oliekajen bliver opført, og det giver mulighed for effektivt og strømlinet at losse og læsse skibe med flydende bulk.

På dette tidspunkt er olie altafgørende for at få industrien i hele landet til at bevæge sig fremad, og med oliekajen manifesterer Aarhus Havn sig som et vigtigt knudepunkt for energiforsyningen.

Behovet for flydende bulk skaber arbejdspladser på havneområdet og trækker yderligere folk til byen.

Containeren fik sit kommercielle gennembrud i 1956, og Aarhus Havn satser hurtigt på den, hvorfor containerterminalen etableres på det område, der i dag hedder Aarhus Ø. Ensartede containere giver store fordele for erhvervslivet, fordi containerne kan transportere gods effektivt og uden store skader. Derudover giver de ensartede containere bedre vilkår og er mere sikkert at arbejde med for havnearbejderne.

Tidligere lagde man den type gods på paller, som man så sejlede rundt på ro-ro-skibe, og sådan gør man på dette tidspunkt stadig i de fleste andre havne.

Satset på containere fastholder Aarhus Havns vækst i en periode, hvor andre havne går tilbage.

Multiterminalen bliver især brugt til bulk, og i starten kalder man også området for Kulterminalen. Kraftværkerne er en vigtig energikilde i Danmark, hvorfor Aarhus Havn importerer millioner af tons kul årligt gennem det nye område.

Senere besluttede man at bruge mindre kul, og pladsen blev lynhurtigt brugt til foderstoffer i stedet for. I dag bruger DLG fortsat området til fast bulk.

Processen med flytningen af containerterminalen til den nuværende lokation starter.

Her er der bedre forbindelser til jernbane og motorvej. Der er også et mere effektivt kran-setup på kajerne med større vanddybde. Det er afgørende for, at man kan fastholde aftaler med partnere som for eksempel Mærsk.

Den yderste del af havnen bygges, hvor Aarhus Havns hovedkontor ligger i dag.

Foto: Ole Ryolf / Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Kommune indgår en aftale med Aarhus Havn om etapevis overtagelse af cirka 600.000 m2 havneareal til erhvervsbrug, som i stedet skal bruges til udvikling af byarealer.

Dokk1 er f.eks. etableret på den gamle Honnørkaj. Navitas og Bestseller ligger på det gamle Pier 2, og Pier 4 blev til alt det, vi i dag kender som Aarhus Ø. Derudover indebærer de cirka 600.000 m2 også arealerne, hvor Toldboden og Pakhus 13 ligger, ligesom Fiskerihavnen, Træskibshavnen og Lystbådehavnen også overdrages til Aarhus Kommune.

Foto: Jens Tønnesen / AarhusArkivet.dk  

I april 2001 åbner den nuværende containerterminal i en mindre udgave på det dengang helt nye Østhavn, hvor kun det yderste af dagens terminal var etableret. Åbningen blev markeret med en indvielse, hvor borgere blev inviteret helt ud på terminalen.

I slutningen af 2008 er etableringen af containerterminalen færdig og ser stort set ud, som den gør i dag – bortset fra kranerne og teknologien på terminalen.

Foto: Leif Thomsen / AarhusArkivet.dk    

I starten af 2016 indviede Aarhus Havn det nye Havnecenter på Østhavnen og flyttede ind i det nye domicil.
  
Tidligere var medarbejderne spredt ud på flere lokationer på havneområdet, men Havnecenteret samler Aarhus Havns medarbejdere under et tag og indeholder faciliteter til havnearbejderne.

Husets forskellige aflukkede kontorfaciliteter bliver også et hjem for flere havnerelaterede virksomheder, som lejer sig ind i Havnecenteret.

Første del af den nyetablerede Omniterminal er klar til at blive taget i brug i 2018 med 450 meter ny kaj. I årene efter etableres der pakhuse i baglandet på terminalen, oplag til bulk-varer og lignende havneaktivitet relateret til fast bulkgods.

Færdiggørelsen af 2. etape af Omniterminalen starter i efteråret 2025, hvor der etableres yderligere 430 meter ny kaj.

Frem til efteråret 2020 er færgeterminalen i Aarhus på Pier 3 til højre for Aarhus Ø. Men et ønske fra Aarhus Kommune om at bruge havnearealet til byudvikling og mindske trængslen i midtbyen betød, at færgetransporten flyttede ud på Østhavnen til en ny færgeterminal.

Den nye færgeterminal resulterede i bedre faciliteter og adgangsforhold, som har gjort logistikken mere effektiv til og fra færgeterminalen.  

I sommeren 2023 åbnede Aarhus Havn Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Siden da har krydstogtskibene, der anløb krydstogtkajen, kunne slukke dieselmotorerne og i stedet tilkoble anlægget for at modtage strøm. I 2025 valgte cirka 80 procent af skibene at benytte landstrøm, når de lagde til ved kajen.

I efteråret 2023 indførte Aarhus Havn en ny afgiftsmodel, som gør det dyrere for krydstogtskibe at anløbe Aarhus, hvis de ikke bruger landstrømsanlægget.

Den 1. april 2025 skiftede Aarhus Havn selskabsform og gik fra at være en kommunal selvstyrehavn til et aktieselskab.

Det skete på baggrund af, at Aarhus Havn i en længere årrække oplevede stor fremgang. For at understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder anmodede Aarhus Havns bestyrelse Aarhus Byråd om at omdanne havnen til et aktieselskab.

Der vedtog et politisk flertal i Aarhus Byråd i slutningen af 2024, og den 1. april 2025 blev Aarhus Havn officielt omdannet til et aktieselskab.