
Ny beboer i havnen
Oprettet dato: 7. maj 2021
Med et tydeligt glimt i øjet lod denne myococephalus scorpius (ulk) sig indfange af det undervandskamera, der overvåger en af 18 opsatte fiske-opholdskasser (Biohuts) i havnebassinerne i Aarhus.
Den nye beboer har følt sig så tiltrukket af Aarhus Havns forskningsprojekt, at den placerede sig direkte ovenpå én af de biohuts, der ellers er beregnet til, at langt mindre fisk kan ”gå på restaurant” og gemme sig for deres fjender i kasserne.
Forskningsprojektet sker i samarbejde med Aarhus Universitet og den franske pioner-virksomhed Ecocean, og det skal kortlægge muligheden for at øge overlevelse og biodiversitet af fiskeyngel i de kystnære områder omkring Aarhus.