
Lastning og losning af containerskibe
Danmarks største containerhavn
Eksperter har påvist, at byer, der har containerterminaler, vokser befolknings- og vækstmæssigt hurtigere end de områder, der ikke har containerterminaler. Og ofte er der en relativ større andel eksportvirksomheder i nærheden af containerterminaler.
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn med en markedsandel på over 70 pct. af de containere, der omsættes her i landet.
Man kan med rette sige, at Aarhus by og Aarhus havn er levende eksempler på, hvad eksperterne har fundet frem til, og vores opland huser en række af de største eksportvirksomheder i Danmark.
En af Europas mest effektive
Men vi er ikke bare størst. Vi er også ved flere lejligheder blevet målt til at være en af Europas mest effektive containerhavne og blandt de mest effektive i verden. Det betyder, at vi præsterer flere containerløft per krantime end mange af de helt store containerhavne i Europa og resten af verden.
Verdens største containerskibe
Med vores containerkraner betjener vi nogle af verdens største containerskibe, der anløber Aarhus havn i fast rutefart hver uge.
Et omfattende rutenet
Men udover de meget store containerskibe har vi anløb af en lang række andre containerskibe, og vi har således et omfattende rutenet til det meste af verden.
Optimal tilgængelighed
Fra og til containerterminalen er der optimal tilgængelighed. Trafikmålinger viser, at det gennemsnitligt kun tager mellem 4 og 5 minutter at køre mellem Aarhus havn og motorvej E45, og herfra er der motorvej hele vejen til Italiens sydspids. Desuden har vi jernbanespor helt frem til kajerne på containerterminalen og dermed både nord-, syd- og vestgående jernbaneforbindelse til resten af Danmark.

Jesper Skatka
Commercial Manager
For mere information om forretningsområdet Container, kontakt Jesper Skatka.
E-mail: [email protected]
Mobil: 20 60 37 81