Til vands
Aarhus Havn fungerer som knudepunkt til en lang række destinationer. Om det er Molslinjen, Samsø Færgen eller de helt store krydstogt færger, så tager vi glædeligt imod.
Den hurtige forbindelse til Sjælland
Fra Aarhus havn kan du på kun1 time og 20 minutter komme til Sjælland med Molslinjens hurtigfærger, der sejler mellem Aarhus og Odden. Flere end 3 mio. passagerer og 1,3 mio. personbiler tager hvert år den tur. For at gøre det endnu lettere og hurtigere for byens borgere at tage færgen til Sjælland og for at undgå mest mulig færgetrafik i midtbyen, har vi flyttet færgeterminalen til Østhavnen, og vi har samtidig udvidet Østhavnsvej til to spor i hver retning.
Besøg Molslinjen
En tur til Samsø
Fra sommeren 2021 forventer vi, at Samsø Rederisejler i fast rutefart mellem Aarhus havn og Samsø flere gange om dagen med deres nyindkøbte færge. Det betyder, at du som gående passager eller cyklist kan tage en tur til Samsø for en enkelt eller flere dage.

Krydstogtskibe
Hvert år i forår- og sommerperioden har vi desuden en række anløb af krydstogtskibe med tusindvis af gæster og ansatte ombord. De tager typisk en tur rundt i lokalområdet, mens skibet ligger ved kaj, og i byens forretninger og spisesteder vil du derfor ofte mødeturister, der er kommet sejlende hertil.

Åben Havn og Festuge
I løbet af året – typisk i sommermånederne og i forbindelse med Aarhus Festuge og Åben Havn er det muligt som borger at komme på havnerundfart i Aarhus havn og fra søsiden se den fantastiske udvikling, der er sket med både byen og erhvervshavnen de seneste år.
